Ny-ombygninger-arbejdsmiljoe-big

Gevinsten for dig og din virksomhed

  • Virksomheden får et grundlag for at skabe et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejdsmiljø i ny- og ombyggede bygninger

Kontakt med CityFys

Bestil materiale

Kontakt CityFys

Ring til CityFys
70 200 726

Rådfør dig ved ny- og ombygninger

Arbejdsgiveren skal planlægge og tilrettelægge arbejdet, således at det kan udføres på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. Endvidere fastsætter arbejdsmiljølovgivningen, at nyindretning af faste arbejdssteder skal planlægges og gennemføres, så hensynet til sikkerhed og sundhed i forbindelse med driften som helhed er tilgodeset. Dette gælder også ved væsentlige ombygninger, der kan sidestilles med nyindretning.

I henhold til arbejdsmiljølovgivningen er der en række generelle og almene krav til bygninger, hvori der skal udføres arbejde. Herudover stilles der efter arbejdsmiljølovgivningen ofte en række særlige krav til bygninger og installationer m.v., der er afhængige af aktiviteterne på virksomheden.

Indretningen og eventuelle særlige krav til bygninger og installationer spiller en væsentlig rolle, når man skal skabe fundamentet for et godt arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at man inddrager arbejdsmiljøforhold på et tidligt tidspunkt i planlægningen af ny- eller ombygninger. Oftest hænger det sådan sammen, at jo tidligere man inddrager arbejdsmiljømæssige forhold i planlægningen, des bedre mulighed har man for at forbygge arbejdsmiljøproblemer, som eksempelvis skyldes dårlig indretning eller dårligt indeklima, og det er uanset, om der er tale om byggeri til produktion, kontor, undervisning eller andre arbejdsområder.

På baggrund af vores mangeårige erfaringer med arbejdsmiljøproblemer i forskellige brancher kan vi tilbyde rådgivning og assistance i forbindelse med ny- og ombygninger og i forbindelse med indretning af bygninger, hvori der skal udføres arbejde.

Vi kan blandt andet tilbyde gennemgang og granskning af projektmateriale og planer for indretning og arbejdets udførelse i forhold til arbejdsmiljølovgivningen og således være med til at sikre et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejdsmiljø i nye og renoverede bygninger.

Mød CityFys